Nødopsparing: hvor stor den bør være og hvor den skal stå

En nødopsparing er de penge, du har stående til det uventede: en udgift, du ikke havde regnet med, eller at din indkomst pludselig falder. Den er ikke til ferie eller nye møbler, men til at undgå at låne dyrt, når noget går galt. Her gennemgår vi, hvordan du tænker om størrelsen, og hvor pengene med fordel kan stå.

Hvad skal nødopsparingen dække?

Tænk på de situationer, der typisk rammer uventet: en reparation af bilen, en tandlægeregning, at hvidevarerne går i stykker, eller at du mister indtægt, fx ved sygdom eller ledighed. Et forsikringsselskab eller en a-kasse dækker måske noget, men sjældent alt, og der er ofte en ventetid eller en selvrisiko.

Derfor er det en god idé at skrive en liste over, hvad der er nødvendigt, hvis du en måned ikke havde nogen indtægt. Det er ikke det samme som dit almindelige budget. Det er kun de faste udgifter og de mest nødvendige variable udgifter.

Hvor stor bør den være?

Der findes ingen facitliste, men en tommelfingerregel er, at nødopsparingen skal kunne dække de nødvendige udgifter i flere måneder. Mange rådgivere nævner tre til seks måneder, men det afhænger af dit job, din familie og hvor stabil din indkomst er. Hvis du er freelancer eller har et job med svingende løn, kan det være klogt at sigte mod den øverste ende.

Illustrativt eksempel: Hvis du fx har faste og nødvendige udgifter på 20.000 kr. om måneden, og du gerne vil have tre måneders buffer, bliver målet 60.000 kr. Det er et regneeksempel og ikke en anbefaling af et bestemt beløb. Det er dine egne tal, der skal bruges.

Hvor skal pengene stå?

Nødopsparingen skal være let tilgængelig og med lav risiko. En almindelig opsparingskonto i en bank er typisk det mest oplagte valg. Pengene skal kunne hæves hurtigt, uden at du skal sælge noget eller vente på, at markedet står godt.

Indlån i danske banker er som udgangspunkt dækket af Garantiformuen, men dækningen har et loft, og det er værd at kende reglerne. Tjek de aktuelle regler hos Finanstilsynet, hvis du har en stor del af din opsparing stående ét sted.

• Let adgang: du kan hæve uden lang ventetid eller store gebyrer.
• Lav risiko: beløbet bør ikke kunne falde i værdi fra den ene dag til den anden.
• Adskilt: stå den ikke på samme konto som dit daglige forbrug.

Det er også en god idé at vurdere din opsparing igen, når der sker store ændringer i livet, fx at du flytter, får børn, skifter job eller køber bil. Så passer beløbet til din situation og ikke til den, du havde for nogle år siden.

Hvad er ikke en nødopsparing?

Aktier, investeringsforeninger og aktiesparekonto er gode til langsigtet opsparing, men de kan falde i værdi, og du risikerer at skulle sælge på et dårligt tidspunkt. Det er derfor ikke det rette sted for den del, du skal bruge med kort varsel. Også en kassekredit eller et forbrugslån er ikke en nødopsparing, for det er gæld, der koster renter.

Praktisk: sådan bygger du den op

Start med et lille, fast beløb hver måned, og øg det, når du kan. Hvis du får en ekstra indtægt eller en større udbetaling, kan du lægge en del af den i opsparingen. Hold øje med, at opsparingen ikke bliver brugt til almindelige ting, og genopbyg den, hvis du må hive i den.

Tjek altid de aktuelle regler og satser hos den officielle kilde, fx Finanstilsynet eller skat.dk, før du træffer beslutninger om dine penge.