Sådan laver du et månedligt budget – trin for trin i kroner

Et månedligt budget er den enkleste måde at få overblik over, hvor pengene bliver af. Det handler ikke om at spare alt op, men om at vide, hvad der kommer ind, og hvad der går ud. Når du har lavet det en gang, bliver det hurtigt en vane, der kun tager få minutter om måneden.

Start med det, der kommer ind

Begynd med din faste indkomst efter skat. Det er den løn, der faktisk lander på din konto, og ikke bruttobeløbet på lønsedlen. Kig på lønsedlerne eller netbanken for de sidste tre måneder, så du får et gennemsnit og ikke kun billedet af én god eller dårlig måned.

Læg derefter eventuelle andre indtægter til, fx feriepenge, boligstøtte eller indtægt fra freelancearbejde. Hvis indkomsten svinger, så brug den laveste måned som udgangspunkt. Så er du på den sikre side, også når der kommer en mager måned.

Lav en liste over de faste udgifter

Dernæst skriver du dine faste udgifter op. Det er de regninger, du betaler hver måned, uanset hvad: husleje eller realkreditlån, el, varme, internet, mobil, forsikringer, transport og eventuelle afdrag på gæld. Brug de faktiske beløb fra dine kontoudtog, ikke de beløb, du tror, de er.

Tænk også over de udgifter, der ikke kommer hver måned. Forsikringer, ejerafgift af bil eller kontingenter betales måske kvartalsvis eller én gang om året. Del det samlede beløb med tolv, og læg det i budgettet som en månedlig post, så du ikke bliver overrasket, når regningen kommer.

Læg plads til de variable udgifter

De variable udgifter er dem, du selv styrer: mad, tøj, fritid, gaver og små køb. Det er ofte her, budgetter bliver brudt, fordi små beløb let glider. Se på dine kontoudtog for de seneste tre måneder, og find et realistisk gennemsnit for hver kategori.

Sæt et beløb af til hver kategori, og gør det konkret. Et loft på mad og drikkevarer er lettere at holde end en vag ambition om at bruge mindre. Hvis du betaler med MobilePay eller kort til alt, kan du med fordel gennemgå købene i netbanken, så du kan se, hvor pengene går hen.

Sæt opsparingen øverst

Før du fordeler resten, skal opsparingen have sin plads. Behandl den som en fast udgift: en fast overførsel til en opsparingskonto på lønningsdagen. Så er den betalt, før du begynder at tænke på, hvad du har lyst til at købe.

Hvis du endnu ikke har en opsparing, kan et lille fast beløb være et godt sted at starte. Det vigtigste er, at overførslen sker hver måned. Beløbet kan hæves senere, når du har mere styr på økonomien.

Gør budgettet til en månedlig rutine

Et budget er ikke noget, du laver én gang og glemmer. Sæt et fast tidspunkt, fx den første søndag i måneden, hvor du sammenligner, hvad du faktisk brugte, med det du havde planlagt. Forskellen fortæller dig, hvilke kategorier der skal justeres.

• Sammenlign de faktiske udgifter med planen i de vigtigste kategorier.
• Notér én ting, der gik godt, og én ting, du vil ændre.
• Justér beløbene til næste måned, men lad være med at ændre alt på én gang.

Praktisk: sådan kommer du i gang i dag

Lav en simpel tabel med tre kolonner: kategori, planlagt beløb og faktisk beløb. Start med indtægterne, dernæst de faste udgifter og til sidst de variable. Når du er nået til bunden, kan du se, om der er en rest til opsparing, eller om noget skal skæres ned.

Hvis du er i tvivl om en konkret regel, fx hvordan børneydelser eller skattefradrag påvirker din økonomi, så tjek den aktuelle værdi hos skat.dk eller borger.dk. Det er bedre at have et budget, der er lidt upræcist i starten, end ingen plan overhovedet.