Frie midler: det bør du overveje, før du investerer

Frie midler er de penge, du har tilbage, når dine faste udgifter, din buffer og dine gældsforpligtelser er dækket. Det kan være fristende at investere dem med det samme, men der er flere ting, du bør have på plads først. En almindelig depotkonto giver adgang til mange værdipapirer, men den kræver, at du selv træffer valgene og forstår risikoen.

Hvad er en depotkonto?

En depotkonto er en konto hos en bank eller en mægler, hvor du kan købe og opbevare værdipapirer som aktier, obligationer, investeringsforeningsbeviser og ETF’er. Den er ikke knyttet til en bestemt investeringsform, og du kan i princippet købe og sælge, når du vil. Det giver frihed, men også ansvar for at vælge rigtigt.

Depotkontoen er ikke det samme som en aktiesparekonto, der har særlige skatteregler. Forskellen i beskatning og i regler for udtræk skal du undersøge, før du vælger, hvilken konto der passer til dig.

Hvad skal være på plads først?

Inden du investerer frie midler, bør du have en buffer, der kan dække uforudsete udgifter. Har du gæld med høj rente, fx på en kreditkortsaldo eller et forbrugslån, vil det ofte give mere at betale gælden ned end at investere, fordi renteomkostningerne kan være højere end det forventede afkast.

• Har du en buffer, der dækker flere måneders faste udgifter?
• Har du gæld med høj rente, som du bør betale af først?
• Har du en pensionsordning, og kender du din ATP og din arbejdsmarkedspension?

Tidshorisont og risiko

Investering giver mest mening, når du kan lade pengene stå i en længere periode. Kursudsving kan være store, og et tab på kort sigt kan blive permanent, hvis du sælger i en dårlig periode. Derfor bør du kun investere de penge, du ikke får brug for i den nærmeste fremtid.

Vurder også din egen risikovillighed. Det er vigtigt, at du kan holde ud at se værdien falde uden at handle impulsivt. Hvis du ved, at du ville sælge ved første større fald, er det bedre at vælge en mere forsigtig fordeling.

En plan før du køber

Før du køber det første værdipapir, bør du skrive en kort plan. Den kan bestå af, hvor stor en del af dine frie midler du vil investere, hvilke typer værdipapirer du vil have, hvor ofte du vil købe, og hvornår du vil gennemgå investeringen. En plan gør det lettere at holde fast, når markedet bevæger sig, og den hjælper dig med at lade være med at handle på impuls.

Du kan også aftale med dig selv, hvornår du vil justere fordelingen igen. Mange investorer gennemgår deres depot en gang om året og flytter lidt tilbage til den oprindelige fordeling, hvis en type investering er vokset meget.

Omkostninger og skat

Depotet kan have løbende gebyrer, og hver handel kan koste et beløb. Fonde og ETF’er har løbende omkostninger, der trækker fra dit afkast. Sammenlign disse omkostninger, før du køber, for de kan have stor betydning over mange år.

Gevinster og tab på værdipapirer beskattes efter særlige regler, og de kan være komplekse, især for udenlandske produkter. Tjek de aktuelle skatteregler på skat.dk, og overvej, om du har brug for vejledning fra en autoriseret rådgiver.

Undgå fælder og svindel

Vær skeptisk over for tilbud, der lover høje afkast uden risiko, eller som presser dig til at handle hurtigt. Finanstilsynet advarer jævnligt om svindel og uautoriserede tilbud, og du kan tjekke, om en virksomhed er registreret, før du overfører penge. Køb kun gennem udbydere, du selv har undersøgt.

Det praktiske næste skridt

Start med at lave et overblik over din økonomi. Har du en buffer og ingen dyr gæld, og ved du, hvornår du får brug for pengene? Hvis ja, så start småt, og lær produkterne at kende, før du investerer større beløb. Tjek de aktuelle regler hos skat.dk og Finanstilsynet, inden du beslutter dig.