Børneopsparing: sådan fungerer den i hovedtræk

En børneopsparing er en opsparing, der oprettes i et barns navn, typisk af en forælder eller en anden med forældremyndighed. Formålet er at samle en kapital, som barnet kan få glæde af, når det bliver ældre, fx til uddannelse, en første bolig eller et andet større formål. Det særlige er, at pengene normalt er bundet, indtil barnet er blevet myndigt.

Hvad er en børneopsparing?

Børneopsparingen er en konto eller et produkt, som du opretter hos en bank eller et andet institut i barnets navn. Barnet ejer opsparingen, men indtil barnet er gammelt nok til selv at tage over, er det dig som forælder eller værge, der styrer de praktiske forhold. Pengene kan komme fra forældre, bedsteforældre eller andre, og de kan placeres på forskellige måder afhængigt af produktet.

Der findes forskellige typer af børneopsparinger. Nogle giver en fast eller variabel rente, mens andre investerer i værdipapirer. Hvilken type der passer bedst, afhænger af, hvor lang tid der er, til barnet bliver myndigt, og hvor meget risiko du vil tage.

Hvordan fungerer den i hovedtræk?

Pengene er bundet, indtil barnet når den alder, der blev aftalt ved oprettelsen – ofte 18 år, men det kan være mellem 14 og 21 år. Før da kan du normalt ikke få pengene udbetalt til dig selv, og det er netop pointen med ordningen. Præcis hvornår og hvordan udbetalingen kan ske, og hvilke undtagelser der findes, fremgår af produktets vilkår og af de gældende regler.

Indbetalingerne kan ske løbende, fx et fast beløb hver måned, eller som enkeltindbetalinger ved særlige lejligheder som fødselsdage. Du bestemmer selv størrelsen, men banken og produktet kan have krav til minimumsbeløb og til, hvordan betalingerne foregår. Hvis du fx indbetaler 500 kr. om måneden, afhænger det samlede beløb efter mange år af både indbetalinger og afkast, og det er netop derfor, at du bør undersøge vilkårene nøje.

Afkastet på opsparingen er skattepligtigt efter de regler, der gælder for børneopsparinger. Reglerne kan ændre sig, så du bør tjekke de aktuelle skatteforhold på skat.dk, før du opretter den.

Det skal du overveje

Den første overvejelse er tidshorisonten. Når der er mange år, til barnet bliver myndigt, kan du tage mere risiko, fordi du har tid til at vente på kursudsving. Er der kun få år tilbage, bør du være mere forsigtig.

Den anden er fleksibilitet. Eftersom pengene er låst, bør du kun binde beløb, du med sikkerhed kan undvære. Hvis du får brug for penge undervejs, kan du ikke nødvendigvis hente dem, og det er en vigtig forskel i forhold til en almindelig opsparingskonto i dit eget navn.

Den tredje er omkostninger og vilkår. Sammenlign gebyrer, rente eller investeringsomkostninger og reglerne for udbetaling.

• Tjek, om banken kræver særlige dokumenter ved oprettelse, fx barnets cpr-nummer.
• Find ud af, hvem der har ret til at disponere over kontoen, hvis du bliver syg eller dør.
• Gem vilkårene, så du kan se, hvad der gælder, når barnet bliver myndigt.

Typiske fejl

En klassisk fejl er at oprette en børneopsparing og regne med at kunne hæve pengene, hvis der opstår en økonomisk nødsituation. Derfor bør du have en separat buffer i din egen økonomi, så børneopsparingen kan blive stående.

En anden fejl er at vælge produkt udelukkende efter den højeste rente, uden at læse vilkårene om udbetaling og gebyrer. Det kan give ubehagelige overraskelser, når barnet skal have pengene.

Sådan kommer du i gang praktisk

Start med at afklare, hvad opsparingen skal bruges til, og hvornår barnet har brug for pengene. Sammenlign derefter flere udbydere, og tag dig tid til at læse vilkårene. Kontakt gerne din bank, hvis du er i tvivl om, hvilke dokumenter der skal bruges. Husk også, at de aktuelle regler, herunder skatteregler, skal tjekkes hos skat.dk, før du beslutter dig.