Svindel-sms, phishing og falske opkald: Genkend dem

Svindlere bliver stadig bedre til at efterligne banker, myndigheder og kendte virksomheder. Beskederne ser troværdige ud, og opkaldene lyder professionelle. Her gennemgår vi de typiske tegn på svindel-sms, phishing og falske opkald, så du kan genkende dem, før du klikker, godkender eller svarer.

Hvad er phishing?

Phishing betyder, at svindlere forsøger at få dig til at give fra dig personlige oplysninger eller betalingsoplysninger ved at udgive sig for at være en troværdig afsender. Det kan ske via mail, sms, opkald eller en falsk hjemmeside. Målet er ofte dit MitID, dine kortoplysninger eller din adgang til netbanken. Når svindlerne har fået oplysningerne, kan de bruge dem til at logge ind og flytte penge.

Det vigtigste at vide er, at en seriøs afsender sjældent beder dig om at indtaste dine koder på et link, du har fået fremsendt. Hvis du mærker en presset tone, eller hvis der lyder en advarsel om, at noget er i fare, så er det et tegn på, at du skal stoppe op.

Typiske tegn på svindel-sms

Svindel-sms’er er ofte korte og hastede. Her er nogle af de typiske kendetegn:

• Der står, at noget er “låst”, “udløbet” eller “i fare”, og at du skal handle med det samme.
• Der er et link, som du bliver bedt om at trykke på for at rette op på noget.
• Afsenderen er et ukendt nummer, eller et nummer, der ligner et rigtigt, men alligevel er forkert.
• Du bliver bedt om at godkende et MitID-login eller at indtaste en engangskode.
• Teksten har stavefejl, mærkelige formuleringer eller en uventet tone.

Ingen af disse tegn beviser, at en sms er falsk, men tilsammen bør de få dig til at tøve, før du gør noget.

Falske opkald

Svindlere ringer også og udgiver sig for at være fra din bank, politiet, SKAT eller en teknisk support. De kan bruge et nummer, der ligner det rigtige, og de kan være meget overbevisende. De fortæller måske, at din konto er hacket, og at du skal flytte penge til en “sikker konto”, eller at du skal installere et program, så de kan hjælpe dig.

Læg på, og ring selv tilbage til banken eller myndigheden på et nummer, du finder på den officielle hjemmeside eller i din netbank. Giv aldrig koder, adgangskoder eller kortoplysninger til nogen, der ringer til dig, uanset hvor troværdig de virker. En rigtig bank vil ikke bede dig om at overføre penge til en ny konto over telefon.

Sådan beskytter du dig

Det vigtigste er at stoppe op, når noget føles hastet. Klik ikke på links i sms’er eller mails, du ikke har forventet. Åbn i stedet bankens app eller hjemmeside selv, eller skriv adressen i browseren. Brug kun de telefonnumre, du kender i forvejen.

Husk også, at MitID aldrig skal bruges til at bekræfte noget, du ikke selv har startet. Godkend kun det, du har sat i gang. Og tjek jævnligt dine kontoudskrifter, så du opdager uventede betalinger, før de bliver til et problem.

Praktisk: Hvad gør du, hvis du er blevet snydt?

Hvis du tror, at du har givet dine oplysninger til en svindler, så handl hurtigt:

1. Kontakt din bank straks på det officielle nummer, og bed om at få spærret dine kort og din netbankadgang.
2. Skift dine adgangskoder, og tjek, om MitID er blevet brugt uden din viden.
3. Anmeld svindlen til politiet via politi.dk, eller ring til 114, hvis det ikke er en akut situation.
4. Gem beskeder, opkaldsoversigt og kvitteringer, da de kan være nyttige ved anmeldelsen.

Den hurtigste reaktion er ofte den bedste. Jo tidligere du kontakter banken, desto større er chancen for at begrænse skaden.