Gå til indhold
Søg
TG Danmark

Opsigelse som funktionær: de generelle regler du bør kende

Mads Jensen

Opsigelse som funktionær: de generelle regler du bør kende

Opsigelse er en af de situationer, hvor mange er usikre på deres rettigheder. Funktionærloven regulerer en stor del af ansættelsesforholdene for kontor- og serviceansatte, og den giver ofte længere varsler og flere beskyttelser end andre ansættelsesformer. Her gennemgår vi de generelle principper. De konkrete frister skal du tjekke andre steder.

Hvem er funktionær?

Om du er funktionær, afgøres ikke af din titel, men af, hvilken type arbejde du udfører, og hvordan ansættelsen er indrettet. Det kan være svært at vurdere selv, og derfor er det en god idé at læse din ansættelseskontrakt og eventuelle overenskomster. Hvis du er i tvivl, så spørg din fagforening.

Det kan også have betydning, om din ansættelse er tidsbegrænset eller fast, fordi reglerne for opsigelse og varsel kan være forskellige. Skriv derfor altid datoen for din ansættelse op, så du kender udgangspunktet.

Varsel og anciennitet

Funktionærer har som udgangspunkt et længere opsigelsesvarsel end mange andre ansatte, og varslet stiger ofte med antallet af års ansættelse, også kaldet anciennitet. Varslet kan være forskelligt, alt efter om det er arbejdsgiveren eller dig, der siger op, og det kan være ændret i din kontrakt eller overenskomst.

Tjek altid præcis, hvilket varsel der gælder for dig, og hvornår det begynder at løbe. Det er en almindelig fejl at regne med den forkerte periode, og det kan få økonomiske konsekvenser for både dig og arbejdsgiveren.

Der kan gælde særlige regler, fx ved sygdom, barsel eller anden form for fravær, og de kan påvirke både varsel og rettigheder. Det er et område, hvor rådgivning er særligt vigtig.

Form og begrundelse

Opsigelsen bør være klar og som regel skriftlig, så der ikke opstår tvivl om, hvornår den er givet, og hvad den betyder. Gem al korrespondance om opsigelsen, herunder eventuelle samtalereferater og mails.

Hvis du selv siger op, bør du også kende dine egne vilkår, fx varsel, fratrædelsesdato og eventuelle krav om, at du afslutter opgaver eller overdrager dem til en kollega.

Når du modtager en opsigelse, er det en god idé at læse den grundigt og spørge, hvis noget er uklart. Du behøver ikke underskrive noget på stedet, medmindre du er enig i det. Skriv gerne en kort bekræftelse på, at du har modtaget den, og på hvilken dato.

Usaglig opsigelse

En opsigelse skal som udgangspunkt have en saglig begrundelse, fx forhold der har med virksomheden eller din indsats at gøre. Hvis opsigelsen er usaglig, kan der under visse betingelser være ret til en godtgørelse. Vurderingen er konkret og kræver ofte, at man kender sagens detaljer, så det er værd at søge rådgivning, før du tager en beslutning. Det er ofte en fordel at samle dokumentation om forløbet, for eksempel tidspunkter for samtaler, begrundelser og eventuelle advarsler, så rådgiveren kan se helheden.

Det er vigtigt at skelne mellem, om du mener, at opsigelsen er usaglig, og om du blot er uenig i beslutningen. Ikke enhver uenighed gør opsigelsen usaglig, så en faglig vurdering af din sag er nyttig.

Det praktiske: hvem du spørger

Din fagforening er den vigtigste kontaktperson, når du er i tvivl om en opsigelse, fordi den kender reglerne og kan rådgive om din konkrete situation. Borger.dk har en generel oversigt over opsigelse og ansættelse. De præcise frister og varsler skal du altid tjekke hos din fagforening eller på borger.dk, for reglerne er detaljerede og kan ændre sig.

  • Gem din kontrakt og alle opsigelsesbreve.
  • Notér datoerne for varsel og fratrædelse.
  • Kontakt din fagforening tidligt, ikke først når fristen er ved at løbe ud.